Der er talrige varmepressere på markedet, og der ikke noget at sige til, hvis man er en anelse overvældet over tanken om at finde den helt rigtige af slagsen. Vi håber dette blogindlæg vil belyse emnet en smule, og hjælpe forhandlere og fabrikanter til at træffe bedre købsbeslutninger.
Lad os først snakke om, hvad en varmepresser egentlig er. En varmepresser er en maskine konstrueret til at påtrykke et design eller en grafik på en lang række produkter såsom muleposer, hatte, krus, udsmykninger, t-shirts og meget, meget mere. Påtrykning udføres ved at applikere jævn varme og tryk over en fastlagt tidsperiode. På de fleste varmepressere, inklusive Jet Sports egen JSV-001, indikeres tid og temperatur på en digital måler. Trykket indstilles med en justeringsknap øverst på maskinen. Visse varmepressere inkluderer også en analog eller digital måler til indikation af det indstillede relative tryk, dvs. trykket i forhold til atmosfæren.
Varmepresseren er grundpillen for enhver udsmykningsforretning. Dens type afhænger af det valgte transfermateriale og en opgaves præcise behov. Eksempler på transfertyper, som individuelle varmepressere kan anvendes til, inkluderer: Digitalt trykte varmetransferpapirer, skærepapir skåret af skæreplottere, rhinstenstransfers, sublimationstryk, broderede stofmærker og plastisoltransfers.
Hermed klogere på varmepresserens egenskaber og evner, kan vi se på, hvad du er nødt til at overveje, før du køber din næste varmemaskine. Første tanke bør være størrelsen på transferne, du ønsker at påtrykke. I de fleste tilfælde kan du påtrykke motiver op til og på størrelse med varmeelementet, og omvendt arbejde med motiver så små som du er i stand til at trykke eller skære. En hurtig opremsning af varmepresseres forskellige størrelser kunne lyde nogenlunde som følger: Der er de små mærkatpressere, de lidt større håndværkspressere, pressere i standardstørrelse og store håndværkspressere, som kan trykke motiver på flere meter. Udover forskellige størrelser er der fire forskellige varmepresserdesigns: Clamshell, slide-out drawer, swing-away og multifunction.
Clamshell
En clamshell (muslingeskal) varmepresser åbner ved en vinkel på omkring 70 grader over underpladen — som en muslingeskal eller en krokodilles gab. Denne konstruktion er velegnet til tøj såsom t-shirts og sweatere, eller flade objekter såsom nøgleringe og fotopaneler. Dens simple drift er ideel til hurtige produktioner.
Swing-away
Er varen til den tykkere side — såsom sublimationsfotofliser eller mindeplader — er det denne varmepressertype, du bør overveje. Varmeelementet på en swing-away åbner ikke ved en vinkel som clamshellmaskinen, men i stedet lige op og til siden, væk fra underpladen. Ved hjælp af dette kan du sikre, at jævnt tryk applikeres ligeligt på tykkere substrater. Med en swing-away varmepresser fås ligeledes et åbent arbejdsområde med god afstand til overpladens varme, og dermed en nemmere og sikrere transferopsætning.
Slide-out drawer
Denne konstruktion kombinerer fordelene ved muslingeskaldesignets hurtige bevægelser med swing-away-designets åbne arbejdsområde. Det opnås med en særlig underplade, som glider ind og ud af varmepresseren som en skuffe, når maskinen er åben.
Multifunction
Denne konstruktion kombinerer swing-away-presserens funktionalitet med evnen til at udskifte forskellige plader og vedføjninger med henblik på at forstærke diverse spidskompetencer. Visse varmepressere leveres eksempelvis med varmeplader i standardstørrelse, men med vedføjninger, som konverterer varmepresseren til en kasketvarmetrykker, krusvarmetrykker osv. Mange vedføjninger kan yderligere tilpasses diverse trykobjekters forskellige størrelser.
Kategorier
Varmepressere kan med en vis rimelighed falde ind under fem forskellige kategorier, hvis udkrystallisering kan overskueliggøre deres indkøb. Diverse faktorer fastlægger, ind under hvilke kategorier, hver varmepresser falder. Den største af disse faktorer er den forventede produktionsmængde, dvs. hvor mange varer, du forventer at trykke dagligt eller månedligt. Dyrere og bedre maskiner kan generelt imødekomme større produktioner.
Når du vælger varmepresser, bør du overveje til hvilken grad, du vil fremtidssikre din forretning ved at købe en udgave, som overstiger dine nuværende behov og vil kunne imødekomme fremtidige, større behov. Du bør derimod ikke købe en varmepresser, som ikke kan klare en forventeligt større fremtidig produktionsmængde, da dette kan medføre yderligere slitage, reparationer og ringere effektivitet.
Hjemmebrug
Varmepressere til hjemmebrug er små, prisvenlige maskiner, som er ideelle til hobbyister, håndværkere og mindre hjemmeforretninger. Disse varmepressere anbefales til minimale produktionsmængder — som ofte defineres som færre end 20-30 daglige enheder.
Små forretninger
Avancerede varmepressere til mindre forretninger er konstruerede til mellemstore produktionsmængder — som ofte defineres som mellem 50 og 100 daglige enheder. Under denne kategori vil automatisk åbning og slide-out drawers, sammen med opgraderede komponenter og design, typisk findes. Det såkaldte Surepressure-system, som er en slags bogmærkning af, hvilke trykniveauer har været brugt, gør det nemt at skifte frem og tilbage mellem trykniveauer og ses også ofte på disse varmepressere.
Fremstillingsbrug
Fremstillingsbrugs-varmepressere er konstruerede til fuldtidsforretninger med travle arbejdsmiljøer — som ofte defineres som omkring 250 daglige enheder. Disse varmepressere er fremstillede med tunge, professionelle komponenter, som kan stå imod enhver ordremængde, den udsættes for, og leverer den bedst mulige jævne og ligelige varmedistribution.
Industriel brug
Varmepressere til industriel brug er tunge og professionelle maskiner, som er designede og fremstillede med egenskaber og i størrelser, som maksimerer den daglige produktionsmængde — ofte defineret som mere end 250 daglige enheder. Denne kategori indbefatter pneumatiske og dual-station varmepressere, samtlige af hvis komponenter er designede til at maksimere produktionsmængden og maskinens samlede levetid.
Andre egenskaber
Mange middel-til-gode varmepressere har temperaturdisplay i både Celcius og Fahrenheit; En egenskab, som kan være nyttig til især amerikanske importvarer. Auto-åbning hjælper med at automatisere varmetransferprocessen ved automatisk at åbne maskinen efter den indstillede tid udløber. Dette reducerer operatørens træthed og fremmer produktionens effektivitet.
Mangfoldig forudindstilling, som husker og genindstilller gemte tider, temperaturer og trykniveauer, findes i nogle fremstillingsbrugs-varmepressere og varmepressere til industriel brug. Trykdisplay giver en analog eller digital anvisning af det relative tryk, varen trykkes med. De udskiftelige plader, som kommer med nogle varmepressere, øger maskinens alsidighed under arbejde med transfers og tøj i forskellige størrelser og udformninger. Den pneumatiske luftdrevne egenskab på nogle industrielle maskiner giver fuldautomatisk trykapplikation, som tillader automatisk åbning og lukning af varmepresseren, og det mest præcist og jævne tryk muligt.
Til opsummering: Varmepressere anvendes til permanent transfer af motiver på tøj og andre genstande. De konstrueres i forskellige udgaver, i forskellige størrelser og med forskellige egenskaber. Viden om dette er første skridt på vejen mod gode købsbeslutninger.