Ordliste

Farvegennemblødning
‍Inden for tekstiltryk kaldes det ”farvegennemblødning,” når to tilstødende trykt og forskelligfarvede blække blandes med hinanden, inden de tørrer og absorberes af underlaget. Med undtagelse af, når det for effektens skyld gøres intentionelt, forringer farvegennemblødning trykkets værdi. Mængden og omfanget af farvegennemblødning påvirkes af mange faktorer, heriblandt stoftypen, stoffets farveabsorption og kapillærkraft, blæktypen og tilhørende egenskaber såsom, hvor hurtigt den tørrer, og trykteknologien (fx printerdyserdesignet og farveafstanden). Ved tryk på polyester kaldes fænomenet ”farvemigration.” Farvemigration er hvad hænder, når et polyesterstofs farve bløder ind i det på tøjets rammetrykte blæk. Et typisk eksempel på dette, er når hvidt blæk bliver lyserødt efter at være blevet trykt på en rød polyester t-shirt. Inden for digitaltryk udløses fænomenet ofte af de høje temperaturer, som typisk anvendes til tørring af tryk.

Besøg vores ColorStop-side for at blive klogere på, hvordan vores førsteklasses varmetransferapplikationsopsætning minimerer farvegennemblødning og frembringer præcise og holdbare transfers af maksimal kvalitet.

Vandbaseret blæk
Vandbaseret blæk er et blæk lavet med vand i stedet for plastik eller PVC. Vandbaseret blæk kan opdeles i to hovedkategorier: Vand og pigment. Vandbaseret blæk inkluderer ikke plastik, hvilket gør det et mere miljøvenligt valg end plastisolblæk. I fraværet af et bindemiddel siver blækket ind i tøjet og farver materialet i stedet for at lægge sig ovenpå stoffet, hvilket giver mere konsekvente resultater og et vintage udtryk efter få vaske. Vandbaseret blæk kan fremstille nogle af branchens blødeste og letteste tryk, i nogle tilfælde med næsten ingen forskel i ’håndføl’ mellem de påtrykte og ikke-påtrykte dele af det færdige produkt. Ved at bruge et bindemiddel, som binder vandbaseret blæk til stoffet, i stedet for at lade blækket absorbere, kan producenter tilbyde de økologiske, giftfrie fordele ved vandbaseret blæk, uden at give køb på grafisk detaljerigdom, farveklarhed og alsidighed — områder, hvor plastisol typisk er overlegen.  

Besøg vores transfer-sider for at klogere på, hvordan vores vandbaserede blække leverer klare, præcise og holdbare tryk, mens de samtidig sikrer rene, grønne fremstillingsprocesser, som overholder branchens mest stringente krav til kvalitet og bæredygtighed.

Pixel
Inden for digital billedproduktion er en pixel et fysisk punkt i et rasterbillede, som er den mindst manipulerbare komponent i en displayenheds skærmbillede. Hver enkelt pixel er et fragment af et originalbillede; Jo flere fragmenter forefindes, desto mere nøjagtigt gengives originalbilledet.  Hver enkelt pixels kraft og styrke varierer. I farvebilledsystemer repræsenteres en farve typisk af tre eller fire komponentstyrker såsom rød, grøn og blå (RGB) eller cyan (blå), magenta (lillarød), gul og sort (CMYK). Måleenhederne dots per inch (dpi) og pixels per inch (ppi) bruges ofte omskifteligt, men har skelnelige betydninger, især for printere, hvor dpi bruges som udtryk for en printers punkttæthedsplacering. Jo flere pixels, som anvendes til at gengive et billede, desto bedre bliver resultatet. Et billedes pixelantal bruges ofte til at angive dets billedopløsning, selvom dette udtryk har en mere specifik definition.

Besøg vores digitaltransfer-side for at blive klogere på, hvordan vores fremragende digitaltrykteknologi leverer nøjagtige, fotorealistiske gengivelser på de fleste stofmaterialer.

RGB
RGB-farvesystemet er et additiv farvesystem, i hvilket rødt, grønt og blåt lys blandes på forskellige måder for at gengive et bredt farvespektrum. RGB-systemets hovedformål er gengivelse og visning af billeder i elektroniske systemer såsom fjernsyn og computere, selvom det også har fundet anvendelse inden for gammeldags fotografering. RGB er et enhedsafhængigt farvesystem. Forskellige enheder opfatter eller gengiver givne RGB-værdier for forskellig vis, idet farveelementerne og deres respons til individuelle R, G og B-niveauer varierer mellem forskellige producenter, eller sågar på samme enhed på forskellige tidspunkter. En RGB-værdi definerer således ikke den samme farve på alle enheder uden en vis grad af farvehåndtering. Gængse RGB-outputenheder kan være fjernsyn inden for forskellige teknologikategorier (LDC, plasma, CRT osv.), computer- og mobiltelefondisplays, videoprojektorer, flerfarvede LED displays og diverse storskærme. Farveprintere, derimod, er ikke RGB-enheder, men subtraherende farveenheder (ofte CMYK-farvesystemet.)

Vektorgrafik og trykdefinitioner
Vektorgrafik er computergrafiske billeder definerede gennem 2D-punkter og forbundne af linjer og kurver til udformning af polygoner og andre former. Hver enkelt af disse punkter har en specifik positionering på koordinatsystemets x- og y-akse og fastlægger linjernes og kurvernes retninger. Ydermere kan hver retning have varierende egenskaber inklusive værdier for stregfarver, former, kurver, tykkelse og fyldfarver. Nu om dage forefindes vektorgrafik ofte i grafikfilformaterne SVG, PDF, EPS eller AI og er grundlæggende forskellige fra de mere almindeligt forefindende rasterfiler såsom PNG, GIF, MPEG4 og JPEG. Vektorkunst er perfekt til tryk. Da det er frembragt af en række af matematiske kurver, vil trykkene fremstå meget tydelige, selv når de forstørres. En rastergrafik med lav billedopløsning, derimod, fremstår sløret eller pixeleret, når forstørret.

DPI
‍Dots per inch (DPI) er et udtryk for priktæthed i 3d-tryk, video eller billedscannere — især antallet af individuelle prikker, som kan placeres på en linje med en vidde på 1 tomme. DPI anvendes til at angive prikopløsningstallet per tomme i et digitaltryk og trykopløsningen på et papirtryks prikvinding, hvilket er størrelsesforøgelsen på halvtoneprikker under et trykforløb. Denne afstedkommes af blækspredningen på materialets overflade. Op til en vis grænse producerer printere med højere DPI mere klare og detaljerede resultater. En printer har ikke nødvendigvis kun én DPI-værdi. Den afhænger af printmetoden, som typisk præges af driverindstillingerne. Omfanget af printerunderstøttede DPI-værdier afhænger hovedsageligt af den anvendte printerhovedteknologi. En printers DPI-værdi er ofte nødt til at være betragteligt højere end et videodisplays PPI-værdi for at kunne frembringe resultater i samme kvalitet.

CMYK
CMYK-farvesystemet (fire-farve, proces-farve) er et subtraktivt farvesystem baseret på CMY-farvesystemet, anvendt inden for farveudskrivning og brugt til at beskrive udskrivningsmetoden i sig selv. CMYK henviser til de fire blækplader anvendte inden for visse dele af farvetryk: cyan, magenta, gul og sort (key). CMYK-systemet virker ved helt eller delvist at maskere farverne mod en lysere, som regel hvid, baggrund. Blækket reducerer lyset, som ellers ville reflekteres. Sådan en model kaldes subtraktiv, idet blække ”subtraherer” de røde, grønne og blå farver fra det hvide lys. Hvidt lys minus rødt giver cyan, hvidt lys minus grønt giver magenta, og hvidt lys minus blåt giver gult. I CMYK-systemet er hvidt baggrundens naturlige farve, mens sort kommer af en komplet kombination af blække. For at spare på blækudgifterne og producere dybere sorttoner, produceres umættede og mørke farve ved at bruge sort blæk i stedet for kombinationen af cyan, magenta og gul.

Bundlag
Et bundlag er et blæklag (typisk hvidt eller anden lys farve), der trykkes som en ’bund’ på et mørkt stof med henblik på, at andre farver kan lægge ovenpå den. Dette giver de øverste farver mere klarhed og forklarer, hvorfor tryk på mørkere stoffer tager lidt mere tid, end tryk på lysere af slagsen. Bundlag hjælper med at forhindre tøjet i at absorbere blækket og efterlader det ovenpå, så opfattelsen af farven forbliver uændret. Afhængigt af tøjstykket skal bundlaget være tyndt eller tykt, og i delvist gennemsigtige dele af designet vil den faktiske tøjfarve skinne igennem. Tryk på hvide t-shirts er nemt, fordi de definerer farven i forvejen. Trykker du et cyan design ovenpå en gul t-shirt, uden et hvidt bundlag, vil designet fremstå grønt, fordi tøjet absorberer farven.

Varmepresse
En varmepresse er en maskine designet til at trykke et design eller en grafisk repræsentation på et underlag, såsom en sweatshirt, gennem brug af varme og tryk i løbet af et beregnet tidsrum. Mens varmepressere ofte anvendes til at applikere designs på stoffer, kan specialdesignede trykkere ligeledes anvendes til at trykke designs på krus, tallerkener, hatte og andre produkter. Varmepressere såvel som tilhørende instruktionsbøger er vidt tilgængelige. Flertallet af automatiske varmepressere på markedet anvender et topvarmeelement lavet af aluminium med en varmestang støbt ind i aluminiummet eller en varmetråd fastsat på elementet. Til højvoluminøse trykoplag med fortløbende trykaktivitet anvendes dobbeltplader samt automatiske trykplader med sideglid. Underlagene, på hvilke designs skal påtrykkes, pålægges underpladen og flyttes/glides hen under varmepladen, som så applikerer varme og tryk efter behov.

Inkjet printer
‘Inkjet printer’ er navnet på en printer opfundet i 1900-tallet til anvendelse uden forbindelse til digitale tekstiltryk. Inkjet printeren skaber et billede ved at dryppe blæk på en særlig overflade såsom stof eller papir. Disse små blækdryp er under 50 mikrometer i diameter, kan gengive detaljerede billeder med bemærkelsesværdig præcision og fejlfrit trykke ethvert fotografi. Forskellige typer inkjet printere producerer blækdråberne på hver deres måde, men har alle nogle få ting tilfælles, som gør dem ekstremt populære. Inkjet printeren muliggør hurtige og præcise resultater takket været størrelsen på blækdråberne og evnen til at blande forskellige farver og derigennem opnå enhver kulør.

Sublimationsblæk
Definitionen på sublimationsblæk kommer af farvesublimationsprocessen, i løbet af hvilken varme og tryk bruges på sådan vis, at blækkets aggregattilstand går direkte fra fast stof til gas, dvs. uden at opnå mellemtilstanden som væske. Den høje temperatur lader blækket overføre til objekter uden at bløde igennem, forvitre eller smudse, idet blækket bliver en indbygget del af det trykte produkt og ikke falmer eller falder af i vask. Dette gør sublimationstryk en holdbar, pålidelig og præcis trykteknik.

Det langtidsholdbare sublimationsblæk anbefales til en række af trykte produkter såsom t-shirts og andet tøj — også det lavet af polyester. Sublimationsblæk bør overvejes ved ethvert tryk, som kræver en høj detaljegrad. Det er vigtigt at sikre, at det trykte stof kan holde til den høje temperatur og det høje tryk, sublimationsmetoden anvender, da nogle stoffer, fx bomuld, kan tage skade af forholdene.

Tæt samarbejde med vores digitaltrykeksperter her hos Jet Sport vil som altid hjælpe dig til at finde frem til den ideelle metode til enhver forhåndenværende trykopgave.

Sublimationstryk‍
Sublimationstryk er en digitaltrykteknologi, som bruger overførsel af varme til at applikere et billede på et stoflag. Metoden, som også kaldes ’digital sublimation,’ anvendes typisk til tøjdekoration, bannere, skilte og andre genstande med overflader modtagelige for sublimation. Farvesublimationstryk består af en todelt proces:

1. Grafisk tryk på særligt transferpapir ved brug af sublimationstrykker og blække.

2. Brug af varmepresse til at overføre det papirpåførte blæk til stofunderlaget.

Ved trin 1 overføres unikke sublimationsfarver til papirtransferark via flydende blæk. Blækket deponeres på disse high-release inkjet papirer (papirer, som nemt frigiver farver), der bruges i næste trin af sublimationsprocessen.

Ved trin 2 udsættes de trykte papirtransferark for varme, hvilket konverterer farven i fastform til en gas, uden først at blive til en væske. Varme og tryk forårsager i fællesskab, at farven trænger ned stoflaget og skaber en permanent farvebinding. Når varmen fortrækker, konverterer farven tilbage til fastform, og processen er afsluttet.

Idet farverne indlejres i stoflaget, i stedet for at blive trykt på overfladen, vil afbildninger på stoffet ikke forvitre eller falme, selv efter gentagen vask.

DTF
DTF, eller direct-to-fabric, er en tekstiltrykmetode, med hvilken der, i modsætning til tryk direkte på tøj (DTG), trykkes direkte på stof. Med denne metode anvender en rulle-til-rulle trykker speciallavet blæk til at trykke direkte på en stofrulle. Blækket absorberes af stoffet og bliver en del af det endelige produkt, hvilket forhindrer forvrængning af trykket såsom forvitring, afskrælning og falmning. DTF-tryk tillader talrige forskellige anvendelsesmuligheder, fra boligtekstiler til motionstøj.

Farvespektrum
En farveskala er det fulde omfang af farver og nuancer, et billeddannelsessystem kan opnå. Eller med andre ord: Det er den begrænsede del af farvespektrummet, som kan dannes i løbet af processen, der omdanner RGB-farver til CMYK-farver.

En printerenheds farvespektrum bestemmes af nuancen, farvemætningen og belysningsgraden af dens cyan, magenta, gule og sorte blæk, refleksion og andre egenskaber, som substratet, på hvilket farverne er trykte, besidder.

Computerskærme, som viser RGB-farver, har generelt større farvespektrummer, end enheder, som bruger CMYK-blæk — især i dybe sorte og blå farver. Dette medfører, at det trykte billede vil være mindre ’levende’ end det oprindelige RGB-billede vist på skærmen. Trykning af billedet kræver derfor, at billedet omdannes fra det oprindelige RGB-farvespektrum til printerens CMYK-farvespektrum. I løbet af denne proces er det specifikt RGB-farver uden for spektrummet, som omdannes til printerens CMYK-farvespektrum, idet en farve, som er ’uden for spektrum,’ ikke på ordentlig vis kan omdannes til visning på den ønskede enhed.

Efterbehandling
Digitale tekstiltryk anvender enten våd eller tør efterbehandling til farvens fastmontering i stoffet efter endt tryk. For blæk, som påkræver våd efterbehandling, såsom syre- eller reaktivt blæk, skal det trykte stof gennemgå adskillige damp-, vaske- og tørreefterbehandlinger. Blæk som kombineres med tørefterbehandling (pigment og dispersiv farvestof) påkræver kun en varmefikseringsproces, før stoffet kan bruges.

Farvebinding
Farvebinding er samspillet mellem en farve og et stofs fibre. Bindingssamspillets type afhænger af farve- og stoftypen. Forskellige farvekategorier vedføjer sig til fibre via forskellige bindingstyper. De fleste farvefibersamspil kan kategoriseres som et enten fysisk eller et kemisk af slagsen.

Syreblæk påkræver, at stoffet er forbehandlet med henblik på fiksering, trykt direkte på tekstilet og dampet for at fiksere blækket. Farverne, som udgør syreblæk, skaber ion- eller elektrostatiske bindinger med tekstiler såsom uld, silke og nylon. Reaktivt blæk indeholder farver, som skaber kemiske forbindelser til forbehandlede stoftyper såsom rayon, linned, nylon og andre cellulosefibre.

Dispersivt blæk farver stoffet ved gennem deponering at blive en del af stoffet. Dispersivt blæk kategoriseres som lavenergisk, middelenergisk og højenergisk spredning. Farvesublimationsblække er lavenergiske farvestoffer oftest anvendte til at overføre tryk fra papir til stof. Pigmentblække er fintmalede pulvere tilsat flydende opløsninger med bindingsmidler. Pigmenter bindes til naturfibre gennem brug af bindingsmidler og kalendrering, en glatning- og sammenpresningsproces af et materiale ved hjælp af varmeruller.

Digital tekstiltryk
Digital tekstiltryk er et trykforløb, under hvilket inkjet teknologi benyttes til at trykke farver på tøj og tekstiler. Forløbet muliggør individuelle produktenheder, middel-til-små produktionsmængder og sågar store oplag som alternativ til rammetrykt stof.

Det første skridt inden for tekstiltryk er forarbejdning af stoffet med en flydende opløsning, som klargør det til at modtage og på bedre vise absorbere farven. Derefter sendes det gennem trykkeren, som sprayer farven på tekstilet med bittesmå dråber. Det sidste skridt er stoffets fiksering, et forløb til sikring af designets holdbarhed. Afhængigt af tekstil- og farvetypen kan fiksering indebære tør varme, damp eller tryk, og nogle gange en kombination af to eller flere af disse elementer.